bolig

Boligmarkedet er en underlig størrelse

az11

Boligpriserne når astronomiske højder lige nu. I København er de rekordhøje. Højere end før boligboblen i finanskrisen. Vil du have en lejlighed i København må du smide i gennemsnit 34.000 kr,- pr. kvadratmeter.

I andre storbyer som Aarhus, Odense og Aalborg er der også boligfest. Men festen er vel kun for dem, der ejer i forvejen – for de fleste har hverken råd til at købe noget så dyrt, eller også er der bare ikke noget ledigt. De har kronede dage og skraber til sig, imens de ude på landet får det hele til under det halve. Flere flytter fra landet og ind til byerne, og der bliver mangel på bolig i storbyerne. Flere om buddet betyder prisstigninger, og det kan for alvor mærkes lige nu.

Vi skal måske prise os lykkelige herhjemme med de priser, vi har. I London er kvadratmeter prisen straks en anden! Faktisk er London lige nu Europas dyreste by at bo i med sine 100.950 kr,- pr. kvadratmeter, men Hong Kong indtager dog førertrøjen med 129.696 kr,- pr. kvadratmeter!

Finanskrisen er ikke glemt

Sammenlignet med før finanskrisen og boligboblen, der fik boligpriserne til at gå modsatte vej af, hvad de ellers havde gjort siden 1993, så er der et helt andet fundament bag prisstigningerne i dag. Den økonomiske vækst i dag er stadig svag, og arbejdsløsheden er højere end i starten af nullerne. Finanskrisen er bestemt ikke glemt – der ligger en naturlig skepsis og holder øje med markedet, og folk tager deres forholdsregler og forholder sig kritisk til hele samfundets økonomi. Heriblandt mursten. Bygninger. Vores hjem.

Vi gider ikke de billige boliger på landet

Hvis du vil have meget for pengene, så skal du flytte på landet. Her kan du nok kompensere for pendlerafstanden med, at du kan have råd til to biler i stedet for én, og madbudgettet kan nok også få et nøk op. Men sandheden er bare, at vi hellere vil bo tæt på hinanden. Skal man tro statistikken inden for befolkningstilvækst i forhold til demografi, så kan man i København se frem til en stigning på 29% i løbet af de næste 30 år. Så der er ikke meget, der tyder på, at folk har tænkt sig at gøre, hvad de ønsker i Folketinget – at flytte på landet. Det har nærmere fået den modsat ønskede effekt. Vi vil bo der, vi selv har lyst til. Koste, hvad det koste må. Derfor kan det være en god idé, at få erfarne boligfolk ind over din boligjagt, hvis du vil finde noget hurtigt.

Træt af dyre huse – byg nyt

Er du som mange andre træt af at købe dyre huse? Så kan det i nogen tilfælde lade sig gøre, at spare penge ved at bygge et helt nyt hus fra bunden. I flere storbyer kan man finde grunde, som er så billige, at det med det rigtige værktøj kan betale sig at rive et hus ned, og bygge nyt – endda billigere end at købe et hus som ligner. Sørg dog for at hæve hænderne skruet ordentligt på og hav alle værktøjerne parat.

 

 


Denne artikel er udelukkende udtryk for skribentens holdning og indeholder ikke redaktionelt materiale.